The good vibe and feeling.

Optimal trivsel gennem optimal fodring

15033949_10209597983764703_548537746_o

Jeg syntes personligt det er rigtig vigtigt at sætte sig ind i de forskellige produkter på markedet når det kommer til foder – både hvad angår foderets sammensætning, anvendelsesformål og anbefalede mængder. Det er vigtigt at opnå optimal trivsel gennem optimal fodring. Ligeledes er det vigtigt for mig at det hele går op i en højere enhed, og at omkostningerne ved fodring også vægtes en smule.

Jeg er enormt glad for Brogaardens produkter, og har anvendt produkterne til mine heste gennem de sidste 2 år. Heste er meget forskellige – blot fordi det ene foderprodukt virker fantastisk på den ene hest, er det bestemt ikke ens betydende med det er det optimale for en anden hest. For mit vedkommende er det vigtigt, at drengene ikke har alt for meget overskudsenergi, som de i træningen bruger på unødvendig fokus, men samtidig skal de have optimalt foder i forhold til de hårde træningspas.

Vi er alle som rytter meget interesseret i de rigtige byggesten til opbygning af muskler på vores heste. Især korrekt træning og træningsbelastning har stor betydning for muskelopbygning, men ligeledes er det vigtigt at anvende det rette foder. Copyright er en hest med pænt meget energi, samtidig med han noget svære at holde huld på, hvilket gør det endnu svære at få opbygget muskler.

Muskelceller har brug for aminosyrer, men også kalorier for at blive større og stærkere. Musklerne kan godt blive stærkere uden at blive større, hvis der er byggesten i form af aminosyrer, men ikke er kalorier til stede. Hvis hesten får færre kalorier end den har behov for vil kroppen hente energi fra fedtdepoterne, hvilket er helt naturligt, men hvis hesten ikke har fedtdepoter fordi foderplanen er perfekt afstemt efter energibehovet, og arbejdsintensiteten efterfølgende øges uden andre ændringer, så vil kroppen begynde at tære på muskelvæv indtil der heller ikke er mere her for, at få energi til muskelarbejdet.

Heste med et almindeligt fedtdepot, som sættes i arbejde uden at energi/kalorieindtaget øges, vil omdanne fedt til muskelmasse, men når der ikke er mere fedt kan muskelmassen ikke øges yderligere, da muskelvævet nedbrydes i stedet for at forsyne med energi, medmindre energi/kalorieindtaget fra foderet øges. Det er derfor umuligt at opbygge synlig muskelmasse, hvis hesten ikke forsynes med rigelig energi i form af kalorier og aminosyrer, især hvis hesten er for slank fra start. Det er derfor vigtigt at hesten øger kalorieindtaget, hvis arbejdsmængden øges.

Det har generelt være problemstillingen med Copyright. Træningsbelastningen er ideel til muskelopbygning, men da hans foderplan ikke kaloriemæssigt har været korrekt afstemt har dette medført, at der ikke har været energi nok til at opbygge den ønskede muskelmasse. Det har derfor først og fremmest været nødvendigt at opnå den rette foderstand ved at tilfører det rette antal kalorier, og i mit tilfælde ude at Copyright fik at for meget overskudsenergi. Jeg lagde i samarbejde med brogaardens foderkonsulent fokus på, at mængden af stivelse skulle være begrænset kraftigt, og vi vurderede i dette tilfælde at det også var ideelt at reducere sukkerindtaget, hvorfor netop Icelandic Power fra Brogaarden og ERS Pellets fra Dodson & Horrell, der består af et lavt indhold af sukker og stivelse, et højt indhold af fibre højt samt et indhold af fedt, virkede som den optimale løsning – og det har været en super god løsning.

icelandic_power_small ers_pellets1215alfalfa_oil_plus_cgi_front_2

Copyright har gået på denne foderkombination i ca. 9 måneder. I sommerperioden blev mængden af ERS Pellets reduceret kraftigt da der ikke var samme problem med at oprette huld på ham, som der var i vinter- og forårsmånederne. Vi har nu ramt vinterhalvåret og han skal igen sætte op i mængden af ERS Pellets, hvilket skyldes den manglende energi i græsset.

Udover Icelandic Power og ERS pellets består drenges måltider af 2 gode håndfulde Alfa Oil Lucerne fra Brogaarden. Lucerne gives til hvert måltid og hjælper til at øge tyggetiden og deraf spytsekretionen. Spyt er basisk og er med til at neutralisere mavesyren. Det er derfor vigtigt at heste med tendens til stress el. mavesår fodres med strukturrigt foder, som skal tygges grundigt før synkning. Derudover er lucerne med til at danne et flydelag i mavesækken, så mavesyren holdes i den nedre del af mavesækken, som er syrefast. Skvulper syren op på den øvre del af mavesækken sker der ætsningsskader, som på sigt kan udvikle sig til sår. Det er én af årsagerne til at vi i vores stald fodre efter, at hestene skal have foder i mave/tarmsystemet det meste af tiden, og årsag til at de netop har adgang til grovfoder hele døgnet – både i boksen i form af hø/wrap og på folden i form af græs. Dernæst ligger vi vægt på det er et godt grovfoder (hø/wrap) Det er meget vigtigt at det er hø/wrap af en høj kvalitet, hvor energiindholdet også gerne må være højt. Hø og wrap er også den sundeste kaloriekilde. (minimum 2 kg hø/wrap pr. 100 kg hest), og gerne mere hvis hesten ikke levner. Drengene får til dagligt mellem 12 og 15 kg wrap af god kvalitet. I sommerperioden får hø 3 gange dagligt, mens de i vinterperioden får hø 4 gange dagligt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The good vibe and feeling.