Aquatræning

Vask uden varmt vand og solarium?

sechante-rambo-dry-rug-cheval-horseware

Forleden blev jeg spurgt hvordan jeg ville vaske en hest hvis der hverken var varmt vand i stalden eller solarium, og tænker at flere måske står med samme spørgsmål. Det er meget forskelligt hvordan det gribes an – og der er meget forskellige meninger til, hvad man føler, man kan byde hesten.

Det vigtigste er klart ikke at vaske hesten på alt for kolde dage. Det er ikke sundt for hesten at stå og fryse efter et bad. Så det er især vigtigt at tage forbehold for dette. Jeg ville personligt klart fortrække at hesten var klippet, og derfor ikke stod med lang pels, der vil gøre tørreprocessen endnu langsommere, end den vil være i forvejen uden varme eller solarium. Det er vigtigt at hesten ikke står i træk igennem vaske- og tørreprocessen, da dette kan bevirke at hesten bliver gennemkold, så vælg vaskestedet med omhu.

Jeg ville koge rigeligt mængder kogende vand via en elkedel, og derved klargøre lunkent vand i behagelig temperatur, i mindre spande, som er lette at håndterer. Sørg for at have rigeligt klart, hellere for meget klargjort vand, end for lidt, da det hele godt må gå en smule tjep.

Jeg ville skylle hesten over med en spand (eller svamp) med lunkent vand, vaske den igennem med shampoo, og derefter skylle den godt igennem af flere omgang med de allerede klargjorte spande med lunkent vand. Sidste spand må evt. gerne være en smule varmere end de øvrige spande, så hesten bliver varmet en smule mere igennem. Anvend herefter en svedskraper af flere omgange for at få så meget vand ud af pelsen som muligt (især under maven samles en del vand) og tør derefter hesten rigtig godt igennem med en masse håndklæder.

Herefter er det vigtigt at give hesten et varmt og godt fugtsugende dækken på – Enten et tykt uld- eller fleecedækken afhængigt af vejret. Anvend eventuelt et fleecedækken med høj hals for ekstra kuldebeskyttelse. Både fleece og uld transporterer effektivt fugt væk og holder hesten varm. Hvis det er meget koldt så giv gerne to fugttransporterende dækkener på. Sørg for at skifte dækkenet (dækkerne) efter 30-45, og ifør hesten et nyt tørt fugtsugende dækken. Ifør først hesten dens normale stalddækkener, når den er helt tør.

Horsewear  har lavet dette super fine Rambo Dry Rug – Pris: 749 kr. ved Bot-shop 

 

3 kommentarer

  • Fie

    Afhængigt af hvor kuldeskær hesten er kan der godt bruges vandslange(med koldt vand) har jeg erfaret. Altså først sæbe ind med varmt vand, og dernæst spule med den kolde vandslange. Føler ikke sæben kommer ordentlig nok ud, hvis man kun bruger våde svampe. Jeg tager bare krydset til sidst, og har så spande med lunket vand klar, hvor krydset bliver varmet først, ‘med en ren svamp. Evt. Kan den varme svamp ligges på krydset, så det er i endnu større “sikkerhed”.
    Brugte selv metoden da min dreng skulle vaskes inden klipning. Bagefter gik jeg i ridehuset med ham, med et uddækken og et Weatherbeta-cooler dækken, hvor jeg gik med ham og longerede – og han var tør efter 1 time ca.!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jessica

    Hvordan er størrelserne på Dry rugene? jeg skal bruge en 145 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Horgroom Denmark

      SMALL 5’3 – 5’9 (110 – 125CM)
      MEDIUM 6’0 – 6’6 (130 – 145CM)
      LARGE 6’9 – 7’3 (155 – 165CM)

      Ville personligt nok vælge en large, men kender ikke størrelserne på dem. Jeg bruger personligt selv 145 til mine drenge – Har kun netop lige forelsket mig i dette dækken. Med sådanne dækkener vil jeg hellere have de er en smule for store end for små 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Aquatræning