Samarbejde og nye lækre konkurrencer!

Weekend is coming!

Åh nu det endelig weekend, og jeg har endnu en stævnefri weekend. Hmm og hvad er status på stævner, frygten over for højder og det at fejle på stævnepladsen! Jamen status er at jeg (og drengene) har holdt en god lang vinter- og stævnepause, og nu så småt er ved at være i gang igen!

En pause, der virkelig har gjort mig godt, og ja drengene har faktisk også nydt godt af det. De har fået et break fra den daglige træning i sandkassen og har været en masse skønne (til dels kolde) ture på marken, vejen og i skoven.

10441403_586282831540105_1682599079282064187_n

I dag har været første flatwork træning siden december, og begge var fantastisk gående. Vi har styr på fremaddriften, til dels ligeudretningen (host – der er vel altid en enkelt skulder eller bagpart der driller lidt). Der arbejdes på at Carlton søger frem og ned samtidig med han er på bagparten, mens Copyright til visse tider falder lidt på forparten og skal meget mere tilbage på bagparten. Men det er netop hele processen ved ridning. At føle, at lære af sine fejltagelser og forbedre fremadrettet!

Planen er at være tilbage på stævnepladserne i slut marts / start april! Og jeg GLÆDER mig, og noget siger mig at drengene også bliver energiboostet, når de kommer på stævnepladsen! Glæder mig til stævnesæsonen 2017! Hvad højderne bliver endnu ved jeg ikke – og ærligt så er det ikke det vigtigste for mig! Men at have det sjovt!

13680393_10153924450003892_7451294925531329657_o

Jeg starter i noget 100, 105 og 110 og tager den derfra. Vil rigtig gerne ride Absolut Horses påskestævne i april og Riders i slut april. Det er altid velkoordineret stævner, hvor der virkelig er styr på detaljerne, fantastiske bundforhold og skønne omgivelser. Derefter er målet (forhåbentligvis) Danmarks Cup 2017, som går i 115-120, grundet min rytterkategori. Det er virkelig så hyggeligt et stævne, hvor der er lagt sjæl i at få det hele til at gå op i en højere enhed! Danmarks Cup svare på mange måder til Danmarksmesterskaberne for amatørryttere, og går i LB, LA og MB. Cuppen løber over tre dage, med to kvalifikationer og en finale. Håber virkelig der i år støttes mere op omkring dette koncept udviklet af Dansk Rideforbund. Kallehavegaard Rideklub, der afvikler dette stævne, gør den flotteste indsats.

1 kommentar

  • Mette

    Vil glæde mig til at se dig og dine smukke heste på Kallehavegård. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samarbejde og nye lækre konkurrencer!