Den økonomiske bagside af Ridesporten!

Den økonomiske bagside af Ridesporten – Part 2!

14393240_10209110716623329_742234201_o

Wow havde virkelig ikke regnet med at mit seneste blogindlæg ville blive læst, kommenteret så meget som det gjorde – Du kan læse det Her! (hvis du ikke allerede har læst det).

Mange har spurgt undrende til hvordan det overhoved er økonomisk muligt at komme igennem månedens omkostninger forbundet med at have 3 heste, og dertil kan jeg svare – Det er bestemt ikke let, og jeg fortager mange økonomiske valg og prioriteringer i løbet af en måned. Først og fremmest har jeg nogle forældre der støtter mig 100 pct. i min sport og valg forbundet med ridesporten. Det er ikke sådan, at de betaler mine økonomiske udgifter forbundet ved Carlton, Quinthago og Copyright, men de hjælper på andre punkter, og for det kan jeg ikke takke nok! Ydermere har jeg nogle helt igennem fantastiske sponsorer og samarbejdspartnere, der gør det hele muligt.

Der var flere ting der var oppe og vende ved anskaffelse af Quinthago, som var min første hest i mit nuværende team. Jeg havde netop solgt min forhenværende hest, dels fordi vores kemi ikke passede sammen, men ligeledes fordi jeg læste på Copenhagen Business School og planen var at flytte til Frederiksberg, som var oplagt i forbindelse med mit studie. 6 måneder efter salg af min forhenværende hest stod Quinthago i stalden, og da jeg efter et lille års tid fik ønsket om Carlton i teamet, blev det hele igen overvejet i forhold til det økonomiske ved to konkurrenceheste. For det er dyrt! Det var bestemt ikke meningen at Copyright også skulle blive et del af teamet. Det var ikke sådan at jeg søgte en hest nr. 3 – Copyright vandt blot mit hjerte (som både Quinthago og Carlton gjorde) og efter flere korrespondancer gennem Linnea Ericsson og Copyrights avler, blev han ligeledes en del af mit skønne team.

Alle udgifter til drengene betaler jeg selv, og det er kun, hvis der er større uforudsete udgifter, jeg henter hjælp udefra. Man kan hurtigt ligge omkostningerne sammen og derigennem se hvor mange penge jeg bruger på sporten. Min løn er der ikke grund til at oplyse. Det er for mig personligt. Ved siden af mit fuldtidsjob har jeg Horsegroom Denmark, og derigennem en del bookninger i form af groomingkurser samt klipninger. Jeg har et godt kundeklientel, og tager ikke nye kunder ind. For det har jeg ikke nok timer i døgnet til. Det er ikke unormalt, at jeg står op 04.30 og først er hjemme omkring kl 21.-22.00. Så det handler om hvordan jeg prioriterer mine dagstimer, for at få det hele til at gå op i en højere enhed i forhold til arbejde, 3 heste, Horsegroom Denmark og ect. Men der arbejdes for det. Det er på mange måder en sport jeg brænder meget for, og jeg vil arbejde hårdt for at opnå mine mål og drømme. Det er klart drivkraften bag.

Som flere også har nævnt har jeg endda undladt at inddrage omkostninger såsom forsikringer, transportomkostninger, udstyr og groomingprodukter. Forsikringer er fravalgt. Det er der flere årsager til. Det vil økonomisk ikke være muligt at have forsikringer på drengenes værdi, og det er for mig mere hensigtsmæssigt at tage den store dyrlægeregning hvis den skulle komme, end at betale løbende. Ja omkostningerne forbundet med ridesporten er bare stor og listen lang!

Jeg ved bestemt jeg kunne nedprioriterer de forhold mine heste står opstaldet i, men jeg bruger så mange timer og penge på sporten, at jeg ikke ønsker at gå på kompromis med disse forhold. Der er et fantastisk staldmiljø, og der er virkelig en god ro og orden i stalden, som på alle punkter kan mærkes på hestene. Kommer vi om eftermiddagen er det tit, at 50 pct. af hestene ligger og holder siesta i boksene, og den ro vil jeg ikke være foruden. Ved mange af de privatstalde der ligger i nærområdet er opstaldningspriserne højre end de er ved min nuværende stald, forholdene er ringere, det er på større selvpasserbasis, og der fodres med foder jeg ikke ønsker min heste gør brug af. Så for mig handler det enormt om prioritering får at få det hele til at løbe op i en højere enhed.

2 kommentarer

  • tine

    du er så inspirerede og man bliver så motiveret af at læse dine oplæg. tak for det. Giv dig selv et klap på skulderen for det fortjener du 💪🏻.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Horgroom Denmark

      Åh tusind tak <3 Jeg er så glad for nogle finder min blog inspirerende! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den økonomiske bagside af Ridesporten!