Samshield Love!

Borstiq – Kvalitets strigler!

Horsegroom (1 of 1)-2

Der findes virkelig mange forskellige strigler på markedet, men mine yndlingsstrigler gennem årene har altid været Borstiq! Det er lækre kvalitets strigler i naturmaterialer. Striglerne er både lavet i en bananformet udgave samt en taljeformet udgave, og begge udgaver ligger rigtig godt i hånden. Det fantastiske ved naturstriglerne er, at de ikke udvikler statisk elektricitet, hvorfor du ikke kan komme til at give hesten stød under strigling, som fx kan opleves ved anvendelse af kunstfibre strigler.

For mig er der hygge involverede, når drengene skal groomes i hverdagen, men ydermere er det en naturlig del af drengenes daglige pleje og omsorg. De tjekkes for ømheder, hævelser – skulle de have lavet nogle småskrammer fra fold, bliver disse opdaget i processen. Da mine heste oftest er nyklippede og har dækner på i efterårs-, vinter- og forårsperioden (de kolde blæsende dage), er det begrænset hvor snavsede de er i pelslaget, når de tages ind fra fold, men strigling har mange positive effekter, man får dagligt gennemgået ens hest og ydermere medvirker strigling til øget blodcirkulation.

Horsegroom (1 of 1)-3

Som i kan se i kassen, så har jeg en del forskellige strigler, alle med forskelligt formål. Hvilke strigler man anvender, afhænger især af hestens pelslag og længde, om den er langhåret eller klippet. Hvis man har en langhåret og beskidt hest, er stive strigler med korte eller lange fibre at fortrække, mens det er at fortrække at anvende bløde strigler med korte eller lange fibre ved en nyklippet hest, da en klippet hest er mere følsom i skindet og ved berøring. Striglerne med lange fibre anvendes oftest på kroppen, mens striglerne med korte fibre anvendes i hovedet. Dette er dog meget en personlig smagssag. 

Den første strigle jeg anvender er Borstiq bassine. Denne strigle består af stivne bassine fibre (udvundet fra træ) velegnet til at strigle benene. Især ideel i vinterperioden for fjernelse af kraftig mudder og snavs.

Den anden strigle jeg anvender er Borstiq Arenga. Denne strigle består af mellemstive arenga fibre (udvundet fra arangapalme) velegnet til at tage det værste overfladiske snavs og skidt fra fold. Den har tilpas ”mellemstiv i fibrene” til at få fjernet det værste uden at være ubehagelig for hesten.

Den tredje strigle jeg anvender er Borstiq Mexfiber. Denne strigle består af mellemstive mex fibre (udvundet fra kaktusplante)velegnet til fjernelse af det sidste støv og snavs i pelslaget, da denne kommer dybt i hestens pels.

Når striglerne med de stive og mellemstive fibre er anvendt på hesten, og det værste overfladiske snavs er fjernet, anvender jeg efterfølgende Borstiq Massagestrigle med knopper. Massagebørsten hjælper til øget blodcirkulation hos hesten, og oftest syntes hestene det er skønt lige at få en tur med den pågældende strigle. Denne strigle kan med fordel også anvendes efter træning.

Efter anvendelse af massagebørsten fortrækker jeg at striglet let over med Borstiq Mex/hestehårs striglen, da de mellemstive fibre kommer dybt i hestens pels for at fjerne støv og hestehårene giver en flot finish.

Som allersidste slutfinish på kroppen anvendes Borstiq Supersoft bestående af syntet fibre samt Borstiq Hestehårs striglen.

I hovedet anvendes den lille fine Borstiq Hovedstrigle bestående af gedehår samt den lille pandebørste bestående af korte bløde systethår.

Drengenes haler og maner redes ligeledes dagligt for at undgår at de filtre. Mange er ikke vilde med at rede hale hver dag, men min erfaring er, at hvis man har showshine i halen så bliver halerne faktisk tykkere over tiden med regelmæssig pleje (tror der næsten ligger en religion bag hvad man finder bedst). Til manen anvendes den lille manbørste med metalpigge, mens jeg i halen anvender den runde halebørste med træpigge.

Hovene renses, og til sidst tørres næsebor og øjne rene med et fugtig klud inden opsadling finder sted.

Horsegroom Borstiq with numbers

1. Borstiq Hestehår – 2. Borstiq Supersoft – 3. Borqtic Arenge – 4. Borstiq Mex/Hestehår – 5. Borstiq Mex – 6. Borstiq Bassine

7. Borstiq Hale m. træpigge – 8. Bordtiq Man m. metalpigge – 9. Borstiq Hovrenser – 10. Borstiq Pande – 11. Borstiq hoved m. gedehår – 12. Borstiq Massage

Når hestene kommer ind fra træningssession bliver de efterfølgende stiglet over med Borstiq Mexfibre børsten og hovene renses. Jeg er nok det mange vil definerer som storforbruger af håndklæder, de er uundværlige for mig. Jeg gør gerne et lille hjørne af håndklædet vådt og vasker hestene i hovedet, hvor trensen har siddet, hvis de har svedt en del under træningen, og selvfølgelig i sadelområdet/gjordlejet. Svedmærker er NO GO i mine øjne. Hvis hesten har svedt meget bliver de skyllet over med lunkent vand. Afhængig af vejret og temperaturen får de enten et back on track netdækken på eller kommer ind under solariummet indtil de er tørre.

En god svamp blødgøres efterfølgende med lunkent vand og hestene tages rundt om mundes, så eventuelt indtørret savl fjernes. Hvis hesten har sarte mundvier bruger jeg gerne en fugtighedscream.
Hovene har ligeledes deres daglige rutine. De bliver vasket med vand, og Borstiq Islænderbørsten med skaft (ej vist på billedet) bliver brugt både på yderhoven og indvendigt inden hovplejeprodukter påføres.

Horsegroom (1 of 1)-7

Photocredit Kunddahl Graphic & Photography

Sponsoreret af OK-Gruppen

2 kommentarer

  • Jannie

    Nu kan jeg se alle dine strigler er taljeformet. Er det et bevidst valg i forhold til de bananformede? Hvorfor/hvorfor ikke? Og hvad er forskellen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Horgroom Denmark

      Jeg syntes de taljeformede ligger bedre i min hånd, men det er meget meget individuelt hvilke der vælges fra person til person. Syntes formen er en smule blødere at holde på. og så holder man automatisk også mere midt på ved den taljeformede end den bananformede, da den indbyder til dette. Striglerne er ellers helt ens, det blot udformningen der varierer.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samshield Love!